"Ikke voldsomt imponerende": I knap halvdelen af de danske EU-udbud efterspørges grønne løsninger

Ifølge kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er det “ikke voldsomt imponerende”, at knap halvdelen af danske udbud efterspørger grønne løsninger

berendtsen_stevenachiam_DSC6605 1.jpg
Tekstilvirksomheden Berendsen er en af de virksomheder, der håber på grønnere udbud. “Det er ret nyt, og vi har endnu ikke set, at bæredygtighed har gjort forskellen på, om det var den ene eller anden leverandør, der vandt et udbud,” sagde adm. direktør Henrik Luxhøj til Børsen Bæredygtig i november. Arkivfoto: Steven Achiam.
Virksomheder
Eksklusivt for kunder
15. jan 2021 KL.20:04

For første gang er det blevet opgjort, hvor mange af de milliardstore danske EU-udbud, der har et bæredygtigt islæt.

Det gælder 44 pct. af udbuddene, viser en opgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der har gennemgået de 1914 opgaver, der fra juli 2019 til marts 2020 blev sendt i EU-udbud.

Kortlægningen sker som et led i regeringens nye strategi for offentlige indkøb, der blev fremlagt i oktober 2020, og som vil bruge de offentlige udbud på 380 mia. kr. om året til grøn omstilling.

“Vores tal understøtter strategien ved at måle og vise behovet for at sætte fokus på at få andelen af bæredygtige indkøb op,” siger Kenneth Skov Jensen.

Ikke imponeret

Han er kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og har ansvaret for opgørelsen, der skal følges op af tilsvarende fremover.

“Det er første gang, vi prøver at kortlægge bæredygtighedselementer i udbud. Derfor er det svært at give et bud på, hvad vi havde forventet. Men når vi ser, at 44 pct. indeholder en eller anden form for bæredygtighed, så tænker jeg ikke selv, at det er voldsomt imponerende,” siger han og uddyber:

“Undersøgelsesmetoden er et bredt kig på bæredygtighed i selve udbudsteksten, men der er jo ikke nogen garanti for, at udbuddet endte som bæredygtigt.”

Kortlægningen er lavet ud fra en række søgeord i udbudsteksterne, som kan indikere bæredygtighed: “grøn”, “miljø”, “klima” og “genanvend.” Det er altså efterspørgslen på det grønne i udbuddet, der bliver vist, og ikke hvor mange af udbuddene, der rent faktisk endte med en bæredygtig løsning.

Opgørelse giver mening

Selvom Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gerne havde set et højere tal, er det positivt bare at få en opgørelse, vurderer Rådet for Grøn Omstilling.

“Det umiddelbare fingerpeg er værdifuldt. Man bliver klar over, hvor dårligt det står til, men så har man til gengæld en retning at gå i,” siger Claus Ekman, der er direktør i rådet, og fortsætter:

“Den offentlige sektor har en kæmpe udbudsmuskel, som skal være med til at støtte hele omstillingen mod bæredygtighed fremadrettet. Derfor håber vi, at tallet kommer langt højere op end de knap 50 pct., men bare det at have tallet kan skubbe den rigtige vej.”

Langt mere grønt

Han vurderer, at der både på grund af regeringens indkøbsstrategi, men også fordi mange andre har fået øjnene op for udbuddenes kraft, vil ske et skifte mod langt mere grønne udbud i de kommende år.

Ryk på et-to år

Det samme vurderer chefkonsulent i Miljømærkning Danmark, Rikke Dreyer, der er formand for Forum for Bæredygtige Indkøb, som er nedsat af Miljøministeriet, og som har til formål at fremme de grønne indkøb både i de private og offentlige virksomheder.

Forummet blev nedsat i 2010, og dengang var det slet ikke en del af den store dagsorden i samfundet.

“Men det er det blevet inden for de seneste et-to år,” siger Rikke Dreyer og fortsætter:

“Det er en kæmpe opgave, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført, og bare det, at der bliver lavet en måling, er en vigtig signalværdi, og det kan være med til at løfte hele det grønne område.”

Hvad blev resultatet?

Hun håber nu på, at fremtidige opgørelser også vil vise, hvor grønne udbuddene reelt blev.

“Var det grønne et konkurrenceparameter i fht. andre budgivere, eller var det hele vilkåret for kontraktens gennemførelse?” siger hun.